Jeg svæver mod min skal og mit hjem. Væk fra den forladte base, de tomme gange, tusmørket og de mørke værelser med døde børn. Under mig kælver gletscherne og sender nye bjerge af komprimeret sne ud i oceanet. Det har været en lang nat, og jeg kan høre hvordan fuglene skriger og fortvivlet prøver at baske med deres vinger, imens de falder mod den stenhårde overflade af is. Om lidt er jeg tilbage.
--
Jeg slår øjnene op og ser den sorte plamage i loftet, der rammer mig i samme sekund. Jeg er hel igen, og kan mærke trykket bagerst hovedet. Så rejser jeg mig for at gå ud på toilettet. Jeg har været forudseende og kun spist blid mad inden jeg tog afsted. Champignon, salat og mos. Ikke noget der generer alt for kraftigt når det kommer op igen.
Jeg skyller mit opkast ud i det københavnske kloaksystem, træder ind under bruseren og lader vandet skolde mig, imens dampen breder sig til mit soveværelse.
Så afbrydes mit baderitual af telefonen, og jeg sætter den mod mit øre.
”Ja, det er Tom”
Jeg venter på den velkendte, raspende, nasale stemme.
”Hvordan gik det?”
”Ingen problemer”
”Det er godt min dreng. Sørg nu for at få slappet af. Det må have været en hård omgang”
”Det var et job”
Øjnene. Øjnene, der beder mig om at lade være.
Jeg smider telefonen hen på sengen og betragter mit våde, lyse kortklippede hår og arrene på min krop i spejlet ved siden af garderobeskabet. Det lange hvide snit i venstre side fra en rusten hobbykniv. Arret i panden fra en aften der er forsvundet, men som sluttede på fortovsfliserne med dunkende hoved og en blødende tinding.
Åbner skabet og vælger sort skjorte og sorte bukser. Det er tidsløst og passer ind på alle de steder, som det kan tænkes at jeg havner. Det er tid til at gå ud.
--
Jeg sætter mig foran baren og får øjenkontakt med en svulmende, fast barm på en ung pige med langt hår bag bag disken. Selvom hun er ung, er hun klar over at hendes fortrin er lig med knitrende skattefrie sedler, hvis ikke de bliver gemt alt for godt væk. Og i aften har hun åbenbart tænkt sig at tjene rigtig godt.
”Jeg skal bede om en flaske af de bedste bobler du har. Og et glas til dig selv, hvis du har lyst”
Hun siger ikke nej, og jeg kan se, at bestillingen får resten af forsamlingen i baren til at kigge på mig. Det er unge mennesker, meget yngre end mig, og de plejer at gemme boblerne til særlige anledninger eller i hvert fald til weekenden.
”Ja, jeg ved ikke om det er den bedste, men det er den absolut dyreste vi har her” smiler hun.
Jeg nikker bare, for pengene brænder i lommerne på mig, imens trykket i mit baghoved stiger.
”Har du sabel?”
Hendes øjne bliver fjerne.
”For sjov. Bare lad mig åbne. Det skal gøres med følelse”
Jeg letter på korken med tommelfingeren og den udstøder det diskrete suk som en flaske bobler skal.
”Hvad fejrer du?” spørger en lille rødhåret pige med forårsfregner, flade bryster og nysgerrige øjne.
”Livet. Det er skønt, ikke?”
”Jo, da”
”Hej”. Jeg vender mig mod barmen i baren.
”Jeg skal bede om et ekstra glas til min veninde her”
--
Jeg er ovenpå igen. De gærede franske druer har gjort hvad de skulle. Sammen med vinen og den hårde sprut. Ethanolen suser rundt i mit blod, letter trykket bagerst i hovedet, og gør mig svævende, fri og ubesværet. Skal bare lige ud og have en lille en til næsen, så jeg flyver endnu højere.
Tilbage til et dunkende lokale. Aner ikke hvor jeg er, hvem jeg kom med og hvem jeg går med. Det er ligegyldigt lige nu. Folk er lutter lykke og ligner hinanden. Store smil og døde øjne. Vi er en stor familie lige nu, og jeg suger grådigt på den joint som min sidemand tilbyder mig. Det er alt sammen med til at gøre det her til et øjeblik. Et nu, som jeg forsvinder i, og jeg er klar, for festen er først begyndt. Nu. Danser og hopper sammen med alle de andre glatte, svedige, festende kroppe, imens bassen får mine bukser til at dirre, diskanten får mit hoved til at suse og stroboskoplyset får mine sanser til at gå i slow.
Jeg bobler af sjov og livskloge bemærkninger, og folk omkring mig kan både se det sjove og det smukke i mig.
Også er hun dér. Foran mig med mørke øjne, blide træk og smidige bevægelser, og hun er alt dét, som de andre ikke er. Hun er vand og føde. Hun er søvn og sommer. Saftig og sexet. Hendes hofter går fra side til side i det flimrende lys. Armene over hovedet og håndfladerne mod loftet, imens hendes bryster danser en urgammel dans, som min krop kender trinene til. Og vi danser mellem alle de andre, der i det øjeblik er rent overskud og staffage for vores møde og en intens samtale uden ord.
Hun lukker sine øjne i. Vender sig og læner sig tilbage mod mig, og jeg lægger armene omkring hendes lænd. Mine kinder kan mærke hendes bløde hud, og mine hænder kan mærke hendes bryster. Hendes hår dufter dejligt af røg og henna. Hendes hals af sved og Coco Chanel.
Vi danser i en uendelighed, og så tager hun min hånd og smiler. Smiler så mørket indeni forsvinder. Hun tager min hånd og fører mig ud i lyset.
--
Vores tunger leger, og den kolde stift der er skudt igennem spidsen på hendes sender små stød igennem mig.
Jeg åbner øjnene og de skarpe morgenstråler af lys blænder mig. Vores ben hænger ud over molen, og på bolværket står der stadig en næsten fyldt flaske med vodka.
Jeg kan se to svenskere, der morer sig over deres tredjemand, der foroverbøjet hænger mellem sine kammerater, imens han tømmer en blanding af øl, mavesyre og dagens ret ud på chausséstenene foran færgekroens grønne facade.
”Livet!” råber jeg mod dem og hilser med vodkaflasken.
Den ene hilser og er lige ved at tabe sin bedøvede ven.
”Skål på det” siger pigen med de blide træk, og tager imod flasken samtidig med, at hun stikker en hånd ned i mine bukser og griber om min dunkende pik.
Jeg kigger op i den blå himmel, og tager mine solbriller på. Så kan jeg mærke hendes læber omkring mit lem, og hendes dansende piercing der får det hele til at rykke i mig. Jeg griber om hendes nakke imens hendes mund bevæger sig op og ned. Jeg ignorerer flasken der ryger i havnen og kan ikke gøre andet end at overgive mig.
--
Jeg går All In på tre konger og tager puljen hjem.
--
Langsomt. Ganske langsomt flyder jeg op mod bevidsthedens overflade. Mærker den komme tættere og tættere på og selvom der er noget i mig der inderligt gerne vil synke til bunds igen, sender min ryg, mit hoved og resten af min krop, mig det sidste stykke op, og nu ved jeg at regningen kommer, og det er en dyr aften der skal betales.
Det er mørkt udenfor, og jeg ligger på gulvet i stuen sammen med hende. Vores tøj ligger spredt på de afhøvlede planker, og jeg kan se på de halvtomme plasticbakker og flasker, at vi både har spist og drukket, før vi er faldet i søvn.
Hun ligger bare med sin blege, bare hud og sit lange mørke hår spredt udover det rå gulv.
Jeg sejler ud mod køkkenet, skyller hovedpinepiller ned med koldt vand og går tilbage i stuen og ser, at hun stadig sover trygt. Jeg løfter de små tres kilo ind i sengen, og munden grynter kun en lille smule, da jeg lægger min dyne over hende. Hun vågner ikke, og det tager jeg som et godt tegn.
Selvom det lille væsen ikke kan have oplevet meget mere end tyve somre, har jeg aldrig oplevet en som hende. Heller ikke dengang vi ville have været jævnaldrende. Jeg kryber ned til hendes varme krop, trækker hende ind til mig, lukker øjnene og venter på, at pillerne begynder at betale af på regningen.
--
Hun er væk, da jeg vågner igen.
--
Jeg ved kun to ting om hende. Hun har fjernet det gamle mørke inden i mig. Og hendes navn er Jessica.
--
Ingen kommentarer:
Send en kommentar