7. November 2006
Den vildeste uge
Det er snart en uge siden. En uge siden dag 1. Ugen hvor København scorede sit første mål i den største turnering af dem alle. CL. Det var et øjeblik med kæmpe Ø. En kamp består, ligesom livet i det hele taget, af en masse små øjeblikke. De fleste af de øjeblikke observerer jeg, kommenterer lidt på dem og bliver irriteret, frustreret, harm, glad eller lettet over dem alt afhængig af situationen. Derefter glemmer man dem igen. De lægger sig helt derom, hvor kun en sæson DVD kan genopfriske dem, hvis de øjeblikke da overhovedet er med på sæson DVDén. Der er et hav af frispark, hjørnespark, målchancer og mål, for ikke at tale om pasninger og indkast, der er parkeret for evigt i det allerdybeste af hjernebarken, der er lig med et sort hul. Og så er der øjeblikke med stort Ø. Jeg kan faktisk ikke huske situationen op til hjørnesparket...men jeg kan huske, at Hjalte får smækket den ind over, den bliver snittet og så fryser tiden. Jeg er 100% sikker på, at i det øjeblik Atiba snitter bolden, går tiden langsommere i Parken. På grund af en eller anden kosmisk tilfældighed varer et nanosekund lige pludselig et helt sekund. Derfor oplever jeg at bolden ligger i en evighed foran stregen, før at Allbäck får taget sig sammen til at skovle den ind. Også eksploderer det...fuldstændig. Jeg ved at vi tumler sammen. Det siger mit ben i hvert fald stadigvæk, næsten en uge efter.Søndag. 3-1 over BIF, som stiller med hold der også ligner en 7. plads. Claus Bo er elendig. Vi bliver snydt for to straffespark, og de skulle have haft mindst en udvisning...men det er svært at være sur, når man har vundet. Den vildeste uge...indtil videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar