Rage, Jack VII

Højre hånd er løftet og holder soldaterne bag ham tilbage. De venter kun på signal. Han går fremad og søger mine øjne. Hvis det er nu, jeg skal sige farvel, skal jeg have så mange med, som jeg overhovedet kan. Og han skal være den første.

Det giver et tørt knæk, da hans højre hånd folder sig om den venstre, og han stopper op foran mig. Gamle vaner dør aldrig. Hvis jeg bruger min pegefinger nu, vil hans bryst blive flået op, og hans krop flyve tilbage i rækken af saltstøtter med uniform.

”Jack.” Han nikker.

Pegefingeren trygler om at trykke.

”Er hun død?” spørger jeg.

Han smider en ring gennem luften, og den lander foran mig. Guld på grus. Jeg behøver ikke samle den op, for at vide hvem den tilhører.

Han lukker mig ind hans hoved, og jeg ved præcis hvorfor. Vi har fælles minder. Fælles fortid. Engang var han den største mand i hele min verden, og hans ansigt følger mig stadig, når jeg drømmer.

”Det er en ring. Ikke noget svar. Er hun død?”

”Du ved hvad vi vil have. Så du behøver ikke spørge igen.”

Han har låst mine øjne.

”Stamcellerne.”

”Hvis hun er død, får I intet. Det ved du.”

Ringen i gruset får det til at stramme i brystet og fingeren.

”Vil du ikke vide, hvorfor din kone døde?”

Stefans ord ringer i mit hoved.

Biluheldet. Dig. Inge. Det var ikke et uheld.

Jeg sitrer, men holder ansigtet under kontrol. Må ikke give ham noget som helst.

”Hvorfor? Hun er død. Og det er lang tid siden.”

Han trækker på det og knækker sine fingre.

”Ved du hvad. Der er nogen der siger, at de kan se en babys personlighed når den er et halvt år. Det er altså almindelige babyer. Jeg kunne først se, noget der mindede om personlighed hos dig, da du rent fysisk var to. Kan du huske noget fra dengang?”

Jeg lader ham bare vrøvle.

”Glem det. Uanset hvad, så ved jeg, når du lyver. Jeg kan se det på dig. Du vil gerne vide hvorfor hun døde. Og du vil også gerne vide hvem der sad i bilen.”

”Så sig det for fanden!”

”Stamcellerne. Og filerne. Vi skal have nøgler og placering.”

”Er du dum?” spørger jeg.

”Om jeg er dum? Tænk, Jack! Tænk. Et eller andet må da være trængt igennem.”

Jeg hader lyden, når han knækker sine fingre.

”Der er to muligheder. Enten er din datter død eller også er hun ikke.”

”Ja, det er flot.”

”Hvis hun er død, kan du ikke gøre noget ved det. Er du med så langt?”

Der flyder lava i mine årer.

”Hvis hun lever, og jeg siger hvis, har det du gør, lige nu, rigtig, rigtig stor betydning for, om hun overhovedet skal have en lille chance for at gøre dig til morfar. Forstår du det?”

Hvor meget lava kan jeg holde på?

”Så det, du skal spørge dig selv om, er. Hvis jeg går ud fra hun er død, og handler på det, og hun så alligevel ikke er død. Hvad så? Ja, så er det mig, der sender hende i graven. Tør du det, Jack? Kan du bære hendes død også? Jeg mener, du var temmelig langt nede efter Inge døde. Jeg så billederne af dig. Og læste rapporterne. Du var ynkelig.”

Han spytter og stemmen bliver højere og hårdere. Sådan som den var, når han skulle forklare tingene. Og jeg ikke lige var helt med.

”Hvad gør du, Jack? Bestem dig. Vi har ikke hele dagen”

Jeg ved, han har ret. Det plejer han at have. Men det har ikke holdt mig tilbage før. Og gør det heller ikke i dag. Jeg smiler, og det får hans smil til at stivne. Strammer fingeren om aftrækkeren.

Så bliver luften kold, og en grå fugl lander foran mig. Og en til. Fugle skal også dø, og så falder de vel ned. Men har aldrig set to fugle dø på en gang.

Jeg kigger op, og ser en sort skikkelse svæve ned mod mig. Det er elegant, og i en glidende bevægelse lander han og stiller sig ved siden af manden i sort, der klapper ham på skuldren uden at kigge på ham.

”Godt du kom, min dreng.”

Sådan har han også klappet min skulder. Og dengang blev jeg stolt. Jeg gransker den muskuløse krop, og det kortklippede lyse hår.

”Han er vel også et af dine eksperimenter?”

Han svarer ikke, men det flyvende muskelbundt træder frem mod mig, og jeg stirrer på arrene i hans ansigt. Jakkesættet øjne er sikre på sig selv. Varmen er vendt tilbage. Sammen med stilheden.

Lavaen trykker, og jeg snerrer. For manden der lige er dukket op, har lukket mig ind i hans tanker.